6. aug. 2017

THIS IS FOR YOU, FARFAR

Tattoo lavet ved: Tattoo Fashion Aarhus

At miste nogen man elsker eller holder af, er svært. Jeg har været så fandens heldig, at have haft alle mine bedsteforældre i ca. alle mine 22 år. Jeg har været heldig, at jeg ikke har mistet nogen tæt på mig, nogensinde før - min farfar tabte kampen. 

At have vokset op, med alle mine bedsteforældre har været fantastisk. Kan huske en gang tilbage i 3.klasse (for godt 12 år siden) havde vi bedsteforældredag. Så hele min årgang havde vores bedsteforældre på besøg - min farmor og farfar kom (fordi min bedstemor/far boede for langt væk) og hver især skulle vi fortælle om vores bedsteforældre. Jeg glemmer aldrig hvor mange kun havde en eller to tilbage, i alder af "blot" 10 år. Og alles øjne da jeg fortalte jeg havde alle mine fire "tilbage" - og mange troede ikke på det. Jeg kunne tælle på én hånd, af os som havde alle fire tilbage. 

Mange havde mistet deres til kampen mod kræft og nu er min farfar en mere som kræft har taget. Det hele gik hurtigt, fordi kræften havde spredt sig og var "stærk". Min farfar lignede ikke min farfar længere. 

Heldigvis var hele familien samlet omkring ham i hans sidste dage. Min fars fire søskende var der, min mor og mine to søskende. Senere kom min onkel og tante også. Vi ventede egentlig bare på han ikke trak vejret længere og jeg har aldrig følt sådan en tomhed, som jeg havde da han døde. 

Jeg savner ham hver evig eneste dag. Jeg har dage hvor det er slemt, hvor jeg nærmest kan bryde sammen og dage hvor det er "normalt". Det er aldrig normalt, jeg mangler ham og det tomrum som er efterladt. Jeg er bange for at glemme ham - selvom jeg ved det ikke kommer til ske. Bange for at glemme alle de mange fantastiske minder jeg har sammen med ham.

Han var den mest fantastiske farfar jeg kunne ønske mig. Han støttede mig i alt hvad jeg gjorde -fodbold eller skole osv. Han havde altid nogle gode råd, gode historier - også selvom jeg har hørt hver eneste 100 gange! Han havde den bedste humor - kunne altid få mig til at grine. Vi lavede en masse ballade sammen, især hvor vi drillede mine søskende. 

Så jeg har fået en tatovering, i hans minde. Så jeg ved han altid er ved min side, altid med mig. Han vil forevigt være i mit hjerte - men at have "ham" på mig, gør det hele lidt lettere. Så længe jeg kan huske, så har min farfar røget pibe. Og jeg har brugt uendelige timer på at lave diverse dyr og figurer af hans piberensere. Kigget hans pibe igennem på alle mulige måder og haft mange "møder" med ham på hans kontor hjemme hos mine bedsteforældre - som vi kaldte den tid vi brugte sammen alene. 

Jeg kan huske jeg tit sagde til min lillebror;"Nej Nicolai! du må ikke komme ind, mig og farfar holder møde" - jeg tilbragte meget af min tid inde på min farfars kontor, men alle hans skøre ting, billedalbums og hans pengeskab (som jeg ALDRIG har kunne knække koden på) og så så vi en masse The Pink Panter.

Jeg savner dig farfar, men jeg ved du er et bedre sted. Jeg elsker dig, for evigt.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Nanna Sam. All rights reserved.
MINIMAL BLOGGER TEMPLATES BY pipdig