9. apr. 2018

HOW HAS FIRST SEMESTER BEEN?


Så mit første semester på Aarhus Universitet er langt forbi, og jeg har haft tid til at tænke godt og grundigt over det hele. Alle oplevelserne, hvordan uni foregår osv. Hvilket egentligt har været meget at skulle vænne sig til.

Jeg var så heldig at jeg sidste sommer kom ind på mit drømmestudie, International Virksomhedskommunikation i Engelsk (IVK), og startede i slutningen af August på min rusuge. Så lad os starte, hvor det hele startede!

Rusugen 
Jeg var super skeptisk omkring rusugen for at være helt ærlig. Den danske ungdomskultur omhandler meget alkohol og i det hele taget drejer sig omkring alkohol. Og for sådan en som mig, som ikke rigtig drikker alkohol generelt eller med det formål at blive fuld, så var jeg meget 'bange' for at 'falde ud'. Hvilket slet ikke var rigtigt! Heldigvis så er min kasse/hold et meget forståeligt hold samt vores tutorer. Jeg drak det jeg magtede (haha) og ellers så tog jeg det hele som det kom. Jeg er også en meget kontrollerende person (over for mig selv) - men jeg prøvede så godt som jeg kunne at ligge min kontrol fra mig, og give mig selv plads.

Det var en super rusuge med plads til at man kunne lære hinanden at kende uden at man blev presset til det. Alt skete meget naturligt. Der var nogle gode 'opgaver' i vores program, hvor man lærte omkring universitet og diverse faciliteter og lidt omkring hvordan det er at være en universitetsstuderende, men mest af alt handlede det om at få et fællesskab.

"Livet som universitetsstuderende" 
 At studere på uni minder mig egentlig meget om at gå på HHX. Selve strukturen ligner meget det samme - udover at i stedet for undervisning, så har man forelæsninger - og derefter har vi holdtimer, hvor vi typisk laver opgaver tilsvarende det emne som var til forelæsningerne. Så man lærer termerne først og derefter bruger det i praksis. Det med at være selvstuderende og man egentlig selv står for at lære noget er utrolig stressende, foJrdi man føler forholdsvis tit at man er bagud, fordi det ikke altid giver mening med det samme. Dog har jeg lært efterhånden at uden man ved af det, så sidder det fast.

En anden ting er eksamensforsøg, hvilket nærmest skræmmer mig - stadig. Jeg har et hængeparti fra første semester hængende, stadig. Jeg har nemlig kun et forsøg tilbage til at bestå en eksamen, og det skræmmer mig - at jeg ikke er god til at bestå den. Hvis jeg ikke består den, så ryger jeg ud.

Studiegrupper
Som så meget andet så var jeg lidt bange for det med studiegrupper - har hørt så meget om at folk ikke kan finde sig tilpas i deres studiegruppe eller ja, at det ikke går. Og at processen skulle gå ud på at man selv lavede dem osv. Men jeg er super glad for min. Vi er i alt fem - fire piger og en (til tider, stakkels) dreng og det fungere super godt. Det er super at have nogle man kan snakke med tingene om, vi hjælper hinanden og sørger for at vi forstår vores ting bedre. Og jo længer tid vi har været en studiegruppe jo bedre har vi det sammen. Det var lidt underligt i starten fordi man var blevet inddelt med nogle man ikke vidste om man kunne arbejde sammen med. Men heldigvis i vores gruppe fungerede det fint, og er kun blevet bedre.

Og for at være helt ærlig, så var jeg også lidt bekymret omkring det sociale i gruppen. Fem mennesker er meget og især fordi vi bruger meget tid sammen. Og de tre andre piger (og dreng) i gruppen er rigtig gode veninder/venner uden for skolen, så jeg var bange for at føle mig udenfor - hvilket jeg også gjorde i starten. De virkede bare til at klikke bedre sammen og jeg tænkte kort på om jeg skulle finde en anden gruppe - fordi jeg nogle gange følte jeg pressede mig på. Men heldigvis blev jeg, og begyndte nok bare at åbne mere op og give lidt slip. Og i dag er alles gut. Føler mig slet ikke udenfor længere og føler heller ikke jeg presser mig på når jeg snakker med dem. Jeg har det faktisk rigtig godt i deres selskab. Så jeg er mere end tilfreds med den gruppe jeg landede i!

Mit eget pres på mig selv
Jeg oplevede noget for alle første gang i min nu 13 årige lange skole-karriere prøåvet at dumpe, og det her var endda en eksamen. Jeg dumpede min første eksamen, og dens reeksamen endda! Jeg havde inden jeg startede en kæmpe press på mig, men ikke fra familie eller lignede. Men fra mig selv. Jeg troede egentlig ikke at jeg var "klog" nok til at komme ind på min første prioritet, eller generelt bare at blive optaget på universitetet. Jeg havde den trælse følelse af ikke at være "klog" nok eller dygtig nok da jeg gik på HHX. Så da jeg så kom ind, begyndte jeg straks at opbygge et slags pres på mig selv- for nu da jeg endelig var kommet ind, så ville jeg helst ikke fejle. Jeg er bange for at fejle omkring alt hvad jeg laver, og jeg er bange for at skuffe og dette gælder ikke kun mig selv.  Og når jeg når til dette punkt i mit hoved kan min krop/hjerne gå i baglås og nærmest give op på forhånd - og dette sker især med store opgaver/prøver/eksaminer. Så hvis jeg indstiller mig selv på at jeg dumper så kan jeg jo ikke blive skuffet.

Men det at dumpe på første semester tror jeg har hjulpet mig selv lidt. Ikke at det er fedt, overhovedet. At gå fra en dygtig elev til en dumpende studerende, er ikke fedt. Men lærerigt! Jeg arbejder stadig med mit pres på mig selv her på andet semester, men prøver at være positiv - hvilket generelt er svært når man er en negativ person. Men det er blevet bedre, og jeg frygter ikke helt mine eksaminer, som jeg ellers plejer at gøre - især med det pres som jeg har hængende.

Konklusion? 
Så for at runde af - så er jeg stadig super glad over at blive optaget! Og jeg ved det er det helt rigtige studie for mig, selvom jeg ikke er den store engelsk grammatik haj, så ved jeg det er det jeg vil. Selvom jeg kæmper lidt med mig selv omkring det hele, så lærer jeg så meget og ikke kun fagligt. Det er super spændende og bedst af alt? Folk er blevet voksne! Jeg var bange for det kunne blive HHX vol. 2 med umodne mennesker - men heldigvis er det ikke sådan!
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Nanna Sam. All rights reserved.
MINIMAL BLOGGER TEMPLATES BY pipdig